Børnehusene Nivå

Vi har en fælles bestyrelse, som består af 9 forældrerepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter.

Vi har fælles budget. Det giver mulighed for at købe fælles ind, at spare op til større investeringer, og at have en forholdsvis ens normering i husene. Det fælles budget har også gjort, at de kommunale besparelser rummes bedre. I ledelsesteamet er aftalt et mindre beløb at råde over i det enkelte hus. I dialog med personalet drøfter den daglige leder dispositionen af dette beløb. Det fælles budget er et fælles ansvar for hele ledelsesteamet. Men den overordnede ansvarlige for hele budgettet er områdeleder.

Ledelsesteamet arbejder målrettet med at kvalitetssikre hele vores område. Der er således fokus på hele området men også det enkelte hus. I ledelsesteamet holdes ugentlige møder, hvor organisatoriske, pædagogiske, ledelsesmæssige, økonomiske, kompetencemæssige udfordringer og opgaver drøftes, besluttes og fordeles.

I områdeinstitutionen har vi mange forskellige tiltag.

  • Vi har et fælles MED-udvalg, som er med til at træffe personalemæssige og pædagogiske beslutninger. Her er de faglige organisationer også repræsenteret.
     
  • Vi har etableret et fælles netværk til faglig sparring for vores 5 køkkendamer.
     
  • Vi har fælles projekter for børnene. (venskab, sundhed, sangdag og forpligtende fællesskaber).
     
  • Vi har en fælles enhedsnormering, således at der er lige mange timer/varme hænder til alle børn.
     
  • Vi har en fælles venteliste og indskrivningsliste til Børnehusene Nivå. Fordelingen af børnene til husene varetages af en daglig leder. Der tages hensyn til søskende, og så vidt det er muligt til forældres ønsker.
     
  • Vi har en fælles administrativ medarbejder. Hermed frigøres tid til det pædagogiske arbejde.
     
  • Vi har en fælles pædagogisk dag om året, samt 2 fælles personalemøder. Blandt andet er der her fokus på udvikling af den pædagogiske praksis og kompetence.
     
  • Vi har fælles kurser for alle medarbejdere, og vi afholder kurser hvert år omkring 1. hjælp.
     
  • Vi har 2 sprogpædagogger ansat i området, der er særligt uddannede til at varetage understøttelsen af den sproglige udvikling.
     
  • Vi udnytter de fælles ressourcer, og fordeler hvor der er størst behov. Det betyder, at vi for eksempel flytter rundt på materialer. Det betyder også, at vi har fokus på medarbejderes kompetencer og kan give medarbejdere nye udfordringer også i et andet hus, alt efter ønsker, muligheder og der hvor det giver mening. Det betyder også, at vi bedre kan afvikle personalets ferie, da 2 huses medarbejdere f.eks. kan være sammen i et af husene i en kortere periode til gavn og glæde for børn og personale.
     
  • Vi har en fælles lederaftale, og en fælles pædagogisk læreplan, samt fælles mål og indholdsbeskrivelse for arbejdet med de 6-9 årige.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.