Velkommen til Smilehullet


Fritidshjemmet Smilehullet er beliggende på Nivå Skole Syd i Nivå. Smilehullet er bestående af et hus, som er normeret til 100 børn. Fritidshjemmet er beliggende for enden af Nivå Skole Syd, nærmest Nivå St.

Smilehullet er bestående af flere værksteder. Vi har et sy værksted med legeområde, et spillerum/kreativt værksted med mulighed for både digitale/brætspil, bordfodbold samt der i den kreative del bland andet bliver lavet smykker, knyttet armbånd m.m. Så har vi et kreativt værksted, som bliver brugt ved større kreative aktiviteter.

I Smilehullet har vi tumlesalen beliggende i midten af huset, som bliver brugt til de mere fysiske aktiviteter. Tumlesalen bliver især benyttet om vinteren.
Derudover har Smilehullet et fantastisk udeareal som består af en stor boldbane og en stor dejlig legeplads med legehuse, mooncar bane, klatretårne, sandkasse og bål hus. Vores legeplads ligger lige ned til skolens station, som vi også benytter ved forskellige aktiviteter.
Vi har også en ugentlig dag, hvor vi har mulighed for at bruge den lokale sportshal.

På Smilehullet har vi valgt at prioritere at servere et lettere mellemmåltid, som børnene kan spise i caféen, som har åbent mellem 14.30 - 15.00.

I de seneste par år har vi tilbudt svømmeundervisning i Hørsholm Svømmehal mod merbetaling. Her bliver børnene kørt frem og tilbage af Børnehusene Nivås bus.

Hen over året deltager en pædagog fra Smilehullet sammen med børnehaverne i Nivå i venskaber på tværs. En gang om ugen besøger de kommende skolebørn fritidshjemmene på skift. Det betyder, at alle børnene allerede kender og føler sig trygge ved hinanden og de voksne på deres kommende fritidshjem.

I hovedferierne er vi slået sammen med fritidshjemmet Galaxen, som vi også laver aktiviteter med hen over året.
Vi har blandet andet fælles koloni hvert år i den sidste uge i skolernes sommerferie, et fælles julemarked sidste lørdag i november m.m.

Vi har i Smilehullet forskellige traditioner i løbet af året, som blandet andet en årlig sommerfest.

I fritidshjemmene arbejder vi med forpligtende fælleskaber, hvor børnene kan melde sig til forskellige aktiviteter, som de så forpligter sig til at deltage i hver gang. Her er forældrene også en vigtig med medspiller, da de er med til at støtte op omkring deres barns deltagelse i aktiviteten. Et forpligtende fælleskab kan f.eks. være storytelling, fiskeri, forskellige forløb med det lokale foreningsliv, m.m.

På skoledage fra kl. 14:00 til 17:15, dog fredag til 17.

Morgenpasning på skoledage: 6:50-7:50
Når skolen er lukket har vi åbent fra kl. 7.

Bestyrelsen besluttede følgende lukkedage i 2017:


12. april, dagen før påskeferien.
26. maj, dagen efter Kristi Himmelfart.
27-28-29. december.

Derudover er der lukket i uge 29


Bestyrelsen besluttede efter drøftelser at der i 2018 er lukket følgende dage:
• 2. januar (hvor Nivå skole tillige har lukket)
• 11. maj – dagen efter Kr. Himmelfartsdag
• 4. juni - mandag før Grundlovsdag (hvor Nivå skole tillige har lukket)
• 27. og 28. december – mellem jul og nytår
• uge 29. – Kommunal lukkeuge.
 

Daglig leder:
Jakob Fenneberg
jafe@fredensborg.dk
Telefon: 72 56 56 88
Mobil:    91 32 58 26

Telefon:
Med telefonsvarer:
72 56 56 95
Hus 1 (o. og 1. klassebørn):
25 51 89 01
Hus 2 (2. og 3. klassebørn):
22 36 06 75

Adresse:
Smilehullet
Niverødvej 38
2990 Nivå

Mail til Smilehullet: jafe@fredensborg.dk

Praktikbeskrivelse

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.